Få fingeren ud!


Vi kender det alt for godt.


Der kom en kunde og bagefter var der en anden kunde, og kunderne er jo altid de vigtigste og skal i første række! Sjovt nok kom der en til bagefter, som der skulle løses en opgave for. Og så er der egne projekter og privaten: skilsmisse, flytning, sygdom og børn blandt andet. 


Sådan er livet jo

Ja! Der kommer altid noget ind fra højre. For os alle sammen. Selv for os, der arbejder med hjemmesider, branding og SoMe svupser den. Så det er ikke så sært, hvis hamsterhjulet kører også for dig, og du bare prøver at følge med. 

For os der arbejder med det, er det både pinligt, useriøst, kikset og uprofessionelt ikke at walke vores egen talk. Men det er (næsten) lige så vigtigt for alle andre at få sat fokus på sin egen virksomhed, det digitale ansigt og ståsted. For i sidste ende betyder det et mere harmonisk hamsterhjul, og at du får de rigtige kunder, fordi de ved, hvorfor de skal vælge dig.

Så hermed en opfordring, vi også har givet os selv:

Få fingeren ud. Prioriter dig selv. Og drop perfektionismen.


Du HAR tid

Det ER vigtigt. Det er faktisk nødvendigt og helt essentielt.

Størsteparten af de virksomheder, vi møder, har en digital fremtoning, der stemmer overens med den fysiske. De er dygtige, de kan deres kram, de skiller sig ud. Bare ikke digitalt. Det koster i det lange løb. For virkeligheden har ændret sig. Og vi er nødt til at følge med. Dit digitale ansigt er præcis lige så synligt som det fysiske, og det er vi nødt til at forholde os til.


Tag dig selv og din virksomhed alvorligt

Kig på dig selv online. Kan du lide det du ser?

Oser du af overskud, nærhed, seriøsitet etc. eller det du gerne vil udtrykke?

Hvis ikke, så gør noget ved det. Nu.

Du får alligevel aldrig det hul, du drømmer om, hvor timerne hænger som solmodne appelsiner du kan plukke så mange af, som du vil.

Der er kun den tid, der er og det er for de fleste aldrig nok.

Så op på hesten og sæt dig selv og din virksomhed i fokus.

Find tiden, få hjælp, og gør det, der skal til.

Det er kun dig og din virksomhed, det går ud over, hvis du ikke gør det...


Brandboosters (Petrine Fogtdal og Maiken Kestner)


0 visninger

Links

Handelsbetingelser